Arkiv over Forslag

Et hus der laver sin egen energi

Det lyder for godt til at være sandt, men måske står vi overfor en revolution indenfor opvarmning og elektricitet.  I hvert fald hvis det står til VELFAC gruppen, som er i gang med at udvikle et nul energi hus. Faktisk et hus hvor det er muligt at elmåleren kører bagud.

Forklaringen
Forklaringen ligger i den måde huset generer energi på. For det første er der et jordvarmeanlæg. Et sådan anlæg laver varme, ved så at sige at suge varme ud af jorden, og et sådan anlæg skal kun bruge meget meget lidt strøm til at fungere. Denne strøm kommer fra solceller, men der er også solceller som genererer varme. Derudover er der genvekslingsanlæg og et meget effektivt varme genvindingsanlæg.

Problemet i ældre boliger er at indeklimaet bliver for fugtigt, hvis ikke man lufter ud. Men ved ofte udluftning eller cirkulation mister der traditionelt meget varme. Derudover har varmen det også med at fise ud af sprækker og revner rundt omkring i huset. Det nye hus har fleksible facader og

Bolig for livet
Navnet på projektet hedder ”bolig for livet” og det er meningen at den første testfamilie skal flytte ind i prototype huset i marts 2009. Lignende koncepter findes også i andre lande, eksempelvis i Spanien og Frankrig, men her er ikke de samme krav til varme.

 

Skriv en kommentar »

Leje, eje, taxa, DSB – Læs her hvad der er billigst

Selv om man skulle tro det umuligt, så stiger priserne på offentlig transport mere end priserne ved privat transport. Avisen information har en tankevækkende artikel om prisstigningen i den kollektive transport, du kan se den her.

I artiklen fremgår det at prisen på et gult klippekort er steget fra 30 til 165 kroner på 28 år. Dette giver en samlet stigning på 450 procent eller hvad der svarer til at benzinen skulle koste 26 kroner i dag. Den kostede nemlig 4,75 kroner i 1980.

Kollektiv trafik bliver ikke billigere under VK regeringen
Det er for de fleste åbenlyst at regeringen modarbejder kollektive transportformer til fordel for privatbilisme. Deres vælgere er nu en gang velhavere og velhavere benytter ikke kollektiv transport former. Priserne på togbilletter er nu så høje at en leasing bil snildt kan konkurrere med DSB. Således er zonerne i HT området også udvidet fra 7 til 9, hvilket igen hæver prisen.

Derudover skal man næsten altid videre med bus fra en station, med mindre man står på Nørreport og skal shoppe. Der snakkes også om bilkøer på motorvejene, men sagen er at man kan køre fra Hillerød til København på en halv time. Det tager med bus og tog omkring en time.

Bruger du sjældent bil, så lej eller tag taxa
I Danmark foretrækker vi at have vores egen bil, som er helt vores egen. Derfor benytter vi os sjældent af biludlejning, selvom det ofte ville være billigere. Til de helt små ture er taxa klart at foretrække.

Men hvis man kun en til 2 gange om ugen skal ud og køre, men til gengæld skal køre over 10 km, så er en udlejningsbil langt at foretrække. En taxa tur koster omkring 40 kroner pr kilometer. Til gengæld kan de billigste biler lejes for omkring 200 til 300 kroner om dagen med fri kilometer.

Leje bil eller taxa
Skal du køre 40 kilometer koster det cirka 1500 kroner i taxa, men i leje bil kan du gøre det for 300 kroner i leje plus benzin til maksimum 50 kroner. Derfor er det en rigtig dum idé at tage en taxa til lange ture. Derudover giver en leje bil en fleksibilitet, som en taxa slet ikke kan matche, da taxametret jo fortsætter med at køre, hvis du lige skal ind i et supermarked. Derfor tænk dig om næste gang, du mangler et befordringmiddel og tænk ”hmm, lej en bil?”

Kommentarer (1) »